Om os


Kontanthjælpsalliancen er et løst organiseret netværk af folk og foreninger, der ønsker at alliere sig om at kæmpe for en nuancering og kvalificering af debatten om kontanthjælp. Vi mener, at kontanthjælpen spiller en vigtig rolle i samfundet, og derfor også bør behandles seriøst og med respekt. Desværre har debatten en tendens til i alt for høj grad at fokusere snævert på, hvorvidt det økonomisk kan betale sig at arbejde eller ej.


Gennem nyhedsformidling, debat og events forsøger Kontanthjælpsalliancen at få sat viden og indsigt i spil. Her på siden kan du læse lidt om, hvem vi er samt finde kontaktoplysninger på alliancens kerneaktive.


Cecilie Riis Gadegaard

Studerer en kandidat i Socialvidenskab og Psykologi på RUC og er derudover uddannet socialrådgiver. Har tidligere beskæftiget sig med socialt udsatte grupper i NGO-regi i Danmark og i udlandet. Arbejder nu med at fremme unges demokratiske deltagelse og aktive medborgerskab i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning i Afdelingen for Bæredygtig Udvikling.

Runa Adriane Larsen

Cand.scient.pol med stor interesse for arbejdsmarkedspolitik. Har tidligere beskæftiget sig med politisk kommunikation og kampagnearbejde og er nu konsulent hos Socialpædagogerne.

Andreas Holck Høeg-Petersen

24 år gammel og bor på Nørrebro. Arbejder med marketing hos Dagbladet Information og har lavet politisk arbejde siden jeg var 15. Studerer Softwareudvikling på ITU og er fast debattør hos politiken.dk.

Jakob Herskind

24 år gammel og har en bachelor i Politik og Administration ved RUC. Studerer kandidaten nu, og arbejder til daglig som supervisor hos Dagbladet Information.

Tine-Marie Bach

Studerer pt kandidat i psykologi med speciale i kognitiv neurovidenskab. Arbejder derudover som studentermedhjælper ved en søvnklinik. Frivillig hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade, hvor jeg rådgiver psykisk sårbare unge og disses pårørende.